DALUX

Kvalitetssikring med Dalux

Kvalitetssikring med Dalux skaber værdi for vores kunder

Med et digitalt kvalitetssikringsværktøj fra Dalux arbejder vi aktivt med at opretholde og optimere kvaliteten af vores byggerier – samtidig med, at der er fuld indsigt.

Hos JYTAS er vi stolte af at være førende inden for modulært byggeri, og vores prioritet er at levere innovative byggeprojekter af højeste kvalitet. Vores nøgleord er kvalitetshåndværk, fleksibilitet og nytænkning, som er essentielle begreber, der altid har spillet en central rolle i virksomheden.

Vi går ikke på kompromis med kvalitet, og det er derfor vigtigt for os, at vi kan styre vores opgaver og kvalitetssikring med det helt rette værktøj – derfor bruger vi Dalux.

Vores forpligtelse til kvalitet:

Vi forstår, at vores kunders tillid er fundamentet for vores succes. Derfor investerer vi i de bedste metoder og teknologier for at sikre, at hvert trin i byggeprocessen er præciseret og opfylder alle kvalitetsstandarder.

Derfor er det også væsentligt, at vi bruger digitale værktøjer, der understøtter smarte og mere bæredygtige arbejdsprocesser.

Hvorfor Dalux?

Dalux er en danskejet softwarevirksomhed, der udvikler digitale løsninger til byggebranchen, som anvendes af over en million brugere verden over. Deres platform fokuserer på at optimere bygge- og anlægsprojekter ved at integrere BIM (Building Information Modeling) og avancerede digitale værktøjer. Dalux tilbyder løsninger inden for dokumentstyring, kvalitetskontrol, sikkerhed, og kommunikation på byggepladser og meget mere, som muliggør bedre samarbejde og effektivisering af processer, hvilket giver os og vores kunder flere fordele:

  • Garanti for kvalitet: Dalux sikrer kvaliteten af arbejdet og overholdelse af sikkerhedsforskrifter via rapporteringsværktøjer, som gør det muligt at identificere og udbedre problemer hurtigst muligt. På den måde, kan vi levere kvalitetsløsninger med afsæt i smidige byggeprocesser.
  • Tegningsstyring: Platformen giver nem adgang til opdaterede tegninger og dokumenter, så hele projektteamet kan arbejde ud fra de samme oplysninger, uanset hvor de arbejder.
  • Tidsbesparelser: Identifikation og hurtig løsning af potentielle problemstillinger er en nøglefaktor, der bidrager til at undgå forsinkelser, så vores byggeprojekter afsluttes til tiden og gerne før.
  • Gennemsigtighed, kommunikation og samarbejde: Ved at forbinde alle projektets interessenter i én digital løsning, sikres, at alle parter er opdaterede og har fuld indsigt i hele byggeprocessen og kvalitetssikringen, hvilket skaber tillid og tryghed.
  • Field funktion: Detaljerede og opdaterede oplysninger direkte på appen sikrer gennemsigtighed, effektive arbejdsforløb og velinformerede medarbejdere.

Dalux understøtter vores kvalitetskontrol og sikrer ensartede processer gennem hvert projekt. Disse egenskaber, som desuden giver mulighed for, at vi kan dokumentere byggekvaliteten, reducere spild og dermed sikre de bedste byggerier for bygherre, brugerne og miljøet.

Dalux
Kvalitetssikring Dalux

Værdi på alle niveauer:

Vores medarbejdere er uddannede i at bruge værktøjet, så de kan få mest muligt ud af tegninger, BIM-modeller og rapportering. Det skaber i særdeleshed værdi for bygherre, men det skaber også værdi for de enkelte håndværkere, for tegnestuen og for vores kvalitetssikringsansvarlige, som skal sørge for kvalitetskontrolinspektioner, sikkerhedscheck og rapportering af mangler.

Alle niveauer i projekterne har indsigt i systemet, som skaber en fælles forståelse af de enkelte processer. Gennemsigtigheden gør arbejdet mellem kollegaer og afdelinger lettere og håndværkeren får garanti for, at tegningsmateriale er opdateret.

Dalux forenkler processerne og sikrer gnidningsfrit arbejde på alle niveauer.

Dalux

Sådan virker det:

Dalux’ digitale kvalitetssikringsværktøj fungerer på en enkel, men effektiv måde. Det integreres i alle vores byggeprocesser og giver os mulighed for at:

  1. Identificere fejl tidligt: Dalux hjælper os med at identificere eventuelle fejl og mangler, før de udvikler sig til større problemer, hvilket sparer tid og ressourcer.
  2. Øget præcision: Ved at bruge Dalux sikrer vi, at hvert element af byggeriet opfylder nøjagtige specifikationer og standarder.
  3. Have et effektivt samarbejde: Vores digitale værktøj muliggør en problemfri kommunikation og samarbejde mellem alle involverede i byggeprocessen, hvilket eliminerer misforståelser og forsinkelser.
  4. Få overblik over alle byggeriets faser: Fra planlægning og konstruktion til afsluttende inspektioner bruger vi Dalux, så vi kan sikre, at hver fase af byggeriet opfylder de højeste standarder.
  5. Opdaterede medarbejdere: Alle involverede er hele tiden opdaterede på nyt tegningsmateriale og ændringer. Det skaber sikkerhed i processerne og tryghed for både os som totalentreprenør og dig som bygherre.

Udvalgte projekter