CS WIND Offshore, Aalborg

4.655 m2 eksklusivt kontorbyggeri med flotte detaljer

Størrelse:

4.655 m2 – 3 etager

Bygherre:

CS WIND Offshore

Entrepriseform:

Totalentreprise

Lokation:

Nørredybet 6, 9220 Aalborg

Om projektet

CS WIND Offshore

JYTAS har leveret et stort kontorbyggeri til CS WIND Offshore. Projektet består af en 3-etagers kontorbygning med plads til 267 medarbejdere med indbygget elevatortårn.

Projektet er klargjort til 4. etage, hvis en udvidelse bliver nødvendig på et senere tidspunkt.

Udvendigt er bygningen beklædt med Rockpanel facadeplader i to forskellige farver. Facadepladerne er ikke blot vedligeholdelsesfrie, men tilfører også bygningen et flot og professionelt udtryk. Store vinduespartier i facaderne giver et godt og naturligt lysindfald, og solafskærmning sikrer, at medarbejderne ikke generes af direkte lys samt oplever for varme kontorer.

I bygningens indgang mødes man af et behageligt ankomstområde med lounge og reception, og i forlængelse heraf et trapperum med elevator. Stueetagen er bl.a. indrettet med en stor kantine på 316 m2, som er opdelt i to til henholdsvis funktionærer og timelønnede, produktionskøkken med dertilhørende opvaskerum, toilet- og badefaciliteter, kontor samt vareindlevering med repos og rampe.

De øvrige etager byder på både enkeltmands- og storrumskontorer, mødelokaler, stillerum, teknikrum, loungeområder, printerrum, arkivrum og toiletfaciliteter.