Bakkeskolen, Hørning

Tilbygning til Bakkeskolen med legende arkitektonisk udtryk

Størrelse:

595 m2 – 2 etager

Bygherre:

Skanderborg Kommune

Entrepriseform:

Totalentreprise

Lokation:

Skolevej 2, 8362 Hørning

Om projektet

Til Bakkeskolen i Hørning har vi opført et skolebyggeri på 595 m2 i 2 etager.Byggeriet er opført som tilbygning til den eksisterende bygning af 16 stk. præfabrikerede moduler.

Bygningen er indrettet med seks klasselokaler, kontor, toiletter på hver etage samt forbindende trapperum. I klasselokalerne er der indrettet med store vinduer med siddenicher, som kan inddrages i børnenes læring og leg. To af klasselokalerne er forbundet med dobbeltdør, som giver mulighed for at åbne op og inddrage begge lokaler i undervisningen. I vindfanget er der ligeledes indrettet en niche, hvor børnene kan sidde og skifte tøj og sko, og på gangene er der rig mulighed for opbevaring af jakker, tasker m.v.

Alle rum er indrettet med akustiskdæmpende loftplader i skjult skinnesystem, som giver et behageligt og roligt læringsmiljø.

Facaden er beklædt med vedligeholdelsesfrie Rockpanel facadeplader i et specielt facadesystem, som er tilpasset til de mange forskellige vinduesplaceringer. For at tilføre tilbygningen liv og bryde den ensfarvede facade, er der valgt flotte orange elementer, der samtidigt understøtter, at vi er på en skole.