Bladt Industries, Aalborg

4.655 m2 eksklusivt kontorbyggeri med flotte detaljer

Størrelse:

4.655 m2 – 3 etager

Bygherre:

Bladt Industries

Entrepriseform:

Totalentreprise

Lokation:

Nørredybet 6, 9220 Aalborg

Om projektet

Bladt Industries

JYTAS har leveret et stort projekt til Bladt Industries A/S. Projektet består af en 3-etagers kontorbygning med plads til 267 medarbejdere med indbygget elevatortårn. Projektet er klargjort til 4. etage.

Udvendigt er bygningen beklædt med Rockpanel facadeplader i to forskellige farver. Facadepladerne er ikke blot vedligeholdelsesfrie og bæredygtige, men tilfører også bygningen et flot og professionelt udtryk. Store vinduespartier i facaderne giver et godt og naturligt lysindfald, og solafskærmning sikrer, at
medarbejderne ikke generes af direkte lys samt oplever for varme kontorer.

I bygningens indgang er der et ankomstområde med lounge og reception og i forlængelse heraf et trapperum med elevator. Stueetagen er indrettet med en stor kantine på 316 m2, som ved hjælp af foldevægge kan opdeles i to til henholdsvis funktionærer og timelønnede, produktionskøkken med dertilhørende opvaskerum, toilet- og badefaciliteter, kontor samt vareindlevering med repos og rampe.

De øvrige etager byder på både enkeltmands- og storrumskontorer, mødelokaler, stillerum, teknikrum, loungeområder, printerrum, arkivrum og toiletfaciliteter.