Viden Djurs, Grenaa

Boliger og undervisningsfaciliteter til Viden Djurs/Campus Djursland

Størrelse:

1.972 m² – 2 etager

Bygherre:

Norddjurs Kommune

Entrepriseform:

Totalentreprise

Lokation:

Ydesvej 4, 8500 Grenaa

Om projektet

Viden Djurs

Til Viden Djurs i Grenaa har JYTAS leveret et komplet bolig- og undervisningskoncept på 1.972 m² med 48 værelser fordelt på 2 etager.

I stueplan er der 16 boliger, 4 undervisningslokaler på hver 100 m², stort fællesareal på 93 m², kontor og toiletfaciliteter. På 1. sal er der indrettet 32 boliger, som har adgang til en stor fælles træterrasse på hele 169 m².

Boligerne er hver især på 12 m² og er indrettet med privat toilet, brus samt en lille entré med dertilhørende opbevaringsmuligheder. Alle rum har mekanisk ventilation med genindvinding, som sikrer et sundt og stabilt indeklima.

Facaderne er beklædt med vedligeholdelsesvenlige Rockpanel facadeplader i antracitgrå, som giver byggeriet et tidløst udtryk. Desuden er bygningen forsynet med solafskærmning over vinduespartierne og to udvendige trapper fra 1. sal, der også fungerer som flugtveje i tilfælde af brand.