Klub Ventilen
Klubfaciliteter til eksisterende skole, Brøndby Kommune
Størrelse:
616 m2
Bygherre:
Brøndby Kommune
Entrepriseform:
Totalentreprise
Lokation:
Bredager 164, 2605 Brøndby
Om projektet
I samarbejde med Matters Arkitekter har vi opført nye klubfaciliteter til Klub Ventilen i Brøndby Kommune. Faciliteterne udnytter fordelene med modulbyggeri uden at gå på kompromis med kvalitet og god arkitektur.
Bygningen fremstår med varierede facader samt små nicher, og er opført af præfabrikerede moduler, som er bygget på vores fabrik. Opgaven var at skabe en bygning med oplevelsesrige, kreative og varierede inde- og uderum.
Facaderne er beklædt med trælameller i asketræ og lakerede stålprofiler, der med deres grønne nuance harmonerer med den omkringliggende natur. Tanken bag trælamellerne er at skabe et godt samspil mellem det at opholde sig indendørs og udenfor. Samtidigt kræver de ingen vedligehold og patinerer smukt i årenes løb.
Faciliteterne er inddelt med obligatoriske rum, såsom personalerum, toiletter, garderobe mm. Samtidigt er der lagt vægt på aktiviteter for børnene med henholdsvis spillerum, krea-værksted, træværksted, musikrum og et stort alrum, hvor børnene kan udfolde sig. Kort sagt, institutionen opfordrer til leg og læring.
Faciliteterne er desuden opført med central ventilation med genindvinding, som sikrer et godt og sundt indeklima for både børn og voksne.