DS 1140-certificering
DS 1140-certificering
JYTAS A/S er DS 1140-certificeret
Dokumenteret kvalitet i bærende konstruktioner
JYTAS A/S er DS 1140-certificeret. Det er ikke bare en formel anerkendelse, men et konkret bevis på, at vi arbejder systematisk, dokumenteret og kvalitetsbevidst med kontrol af bærende konstruktioner i vores modulbyggeri. Certificeringen styrker vores interne processer, forenkler dokumentationsarbejdet og skaber større tryghed og gennemsigtighed for vores kunder.
I takt med stigende krav til dokumentation, statik og kvalitet i byggeriet er behovet for ensartede og veldokumenterede processer blevet større. Med DS 1140-certificeringen har vi implementeret en struktureret tilgang, der sikrer, at vores udførelseskontrol lever op til gældende standarder – hver gang.
Hvad betyder DS 1140-certificeringen for vores kunder?
For bygherrer og rådgivere betyder certificeringen først og fremmest et mere effektivt og smidigt byggeri. Når procedurerne er standardiserede og kvalitetssikringen er integreret i hele processen, bliver projekterne lettere at styre.
Mere effektiv projektgennemførelse
Ensartede arbejdsgange og klare kontrolprocedurer reducerer kompleksitet og sparer tid i både projektering og udførelse.
Dokumenteret kvalitet
Certificeringen indebærer tredjepartskontrol. Det betyder, at vores bærende konstruktioner løbende vurderes og godkendes i henhold til DS 1140-standarden. For kunden giver det sikkerhed for, at byggeriet lever op til de gældende lovkrav.
Mindre bureaukrati
Når kontrolsystemet er certificeret, forenkles dokumentationen over for både bygherre og certificeret statiker. Det letter samarbejdet og reducerer den administrative byrde, som ligeledes kan udfordre tidplanen.
Færre fejl og forsinkelser
En systematisk udførelseskontrol mindsker risikoen for fejl, der ellers kan føre til forsinkelser i projekteringen og ekstraomkostninger for bygherre.
Sådan sikrer vi den høje standard
For at leve op til kravene i DS 1140 har vi implementeret Dalux som digitalt kvalitetssikringssystem. Dalux understøtter dokumentation, sikkerhed og projektstyring og sikrer, at alle relevante data registreres og håndteres struktureret.
Den digitale platform giver både interne projektledere, bygherrer og rådgivere indsigt i projektets fremdrift. Det skaber gennemsigtighed og gør det lettere at følge, at alle kontrolpunkter udføres korrekt og rettidigt.
Jesper Nielsen, kvalitetssikringsansvarlig hos JYTAS, udtaler:
“Dancert-certifikatet skaber værdi på alle områder. Ved at fremsende certifikatet sammen med en erklæring om, at byggeopgaven er udført i henhold til DS 1140, skaber vi både sikkerhed og en mere smidig proces.”
Certificeringen er dermed ikke blot et dokument, men et aktivt værktøj i vores daglige arbejde.
Hvad er DS 1140?
DS 1140 er en dansk standard, der fastlægger krav til almen kontrol af bærende konstruktioner i konstruktionsklasse 1 og 2. Standarden definerer, hvordan udførelseskontrollen skal planlægges, gennemføres og dokumenteres.
For at opnå certificeringen skal en entreprenørvirksomhed dokumentere, at den har et kvalitetsstyringssystem, som lever op til standardens krav – og at systemet anvendes konsekvent i praksis. Derudover gennemføres en tredjepartsaudit, hvor eksterne auditorer vurderer både administrative procedurer og aktiviteter på byggepladsen.
Hos JYTAS omfatter certificeringen hele værdikæden. Det gælder fra vi vinder en opgave, over projektering og produktion, til montage og endelig aflevering. Dermed sikres en sammenhængende og dokumenteret proces fra start til slut.
En investering i kvalitet og fremdrift
DS 1140-certificeringen gør dokumentations- og kontrolarbejdet mere overskueligt og tidsbesparende. Krav til statik og brand håndteres struktureret, og det sikres, at byggeriet udføres i overensstemmelse med det projekterede grundlag.
Forsinkelser i byggeprocessen påvirker både entreprenør og bygherre, men sidste ende er det bygherren, der bærer de samlede konsekvenser af mangelfuld kontrol eller fejl i udførelsen. Derfor er certificeringen ikke blot et kvalitetsstempel, men en investering i stabil fremdrift, gennemsigtighed og tryghed i hele byggeprocessen.
Med DS 1140-certificeringen kan vores kunder være sikre på, at JYTAS leverer modulbyggeri med dokumenteret kvalitet, struktureret kontrol og i fuld overensstemmelse med gældende regler.

